Kom til informationsmøde om fondens tilbud

Fonden afholder tre informationsmøder i efteråret: den 26. september i Aalborg, den 2. oktober i Fredericia og den 8. oktober i København

Kom og hør om fondens tilbud til virksomheder: seniorpakker, forebyggelsespakker og inspirationskatalog. På møderne får du et mere konkret indblik i, hvad pakkerne indeholder, og du kan også høre om, hvordan du kan finde idéer til at forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladsen i fondens nye inspirationskatalog.

Seniorpakkerne er et tilbud til alle virksomheder med under 250 ansatte, der ønsker at blive bedre til at fastholde deres erfarne og kompetente medarbejdere, ved at sætte fokus på seniormedarbejdernes arbejdsmiljø, helbred, særlige kvalifikationer og kompetencer.

Inspirationskataloget
er et nyt digitalt oplysningsmateriale til virksomheder, som har lyst til at finde inspiration til at forbedre arbejdsmiljøet. Det vil blive lanceret på fondens hjemmeside primo september. Kataloget bygger på erfaringer fra de projekter, som fonden har støttet, og virksomhederne kan finde relevante erfaringer ud fra de arbejdsmiljøproblemer, som de oplever, eller de interventioner, som de gerne vil bruge.

Forebyggelsespakker henvender sig til virksomheder i nedslidningstruede brancher og er et foruddefineret forløb, der konkret beskriver en indsats til at forbedre arbejdsmiljøet og fremme sundheden på arbejdspladsen. I øjeblikket tilbyder vi 20 forskellige pakker til 9 brancher, og der vil blive lanceret to yderligere pakker i september 2013. Der vil være besøg fra virksomheder, der har gennemført forebyggelsespakker, som vil fortælle deltagerne om deres erfaringer. Der vil primært blive præsenteret pakker til følgende brancher.

  • Daginstitutioner
  • Metal- og maskine
  • Rengøring
  • Slagterier (især fjerkræslagterier og fiskeindustrien)
  • Træ- og møbel

Deltagere fra andre brancher er selvfølgelig også velkomne til at høre om forebyggelsespakkerne. Endelig vil vi gerne gøre status over fleksjobbonusordningen, som vi også administrerer.

Tilmeldingen sker på knappen oppe til højre.

Informationsmøderne afholdes:

Den 26. september 2013, 9.45-13.00
Scandic Aalborg
Hadsundvej 200
9220 Aalborg

Den 2. oktober 2013, 9.45-13.00
Best Western Hotel Fredericia
Vestre Ringvej 96
7000 Fredericia

Program
09.45-10.00: Ankomst. Kaffe og te serveres.
10.00-10.45: Forebyggelsespakker
10.45-11.00: Pause
11.00-11.15: Inspirationskatalog og generel information om fonden, herunder fleksjobbonus
11.15-12.00: Seniorpakker
12.00-13.00: Let frokost med sandwich

Den 8. oktober 2013, kl. 13-16
Radisson Blu Scandinavia Hotel
Amager Boulevard 70
2300 København S

Program
13.00-13.45: Forebyggelsespakker
13.45-14.00: Pause
14.00-14.15: Inspirationskatalog og generel information om fonden, herunder fleksjobbonus
14.15-15.00: Seniorpakker
15.00-16.00: Kaffe, te og kage

Du har mulighed for at vælge at komme til hele programmet eller dele af programmet.

NYHEDER OM FONDEN

Næste nyheder »

Infoboks

Opdateret:
18 SEP. 2013
Redigeret af:
Shoji Igi
Kontakt:
7221 7400