Rygestop

Hold op med at ryge, og bliv en sundere medarbejder

I kan ikke længere søge en forebyggelsespakke. I er velkomne til at downloade drejebøger til jeres videre arbejde med at forbedre arbejdsmiljøet eller medarbejdernes sundhed.

Har du som mester eller dine medarbejdere lyst til at holde op med at ryge? Og vil I som arbejdsplads give dem en hånd? Så har I nu muligheden for at hjælpe hinanden med at blive sundere. I kan søge denne forebyggelsespakke, hvis I har gennemført eller er i gang med at gennemføre en af de andre forebyggelsespakker inden for jeres branche.

Denne forebyggelsespakke er bygget op omkring et gratis 10-timers rygestopkursus, som løber over 1½ måned og omfatter 5 møder. Før kurset skal I desuden holde et opstartsmøde, og efter kurset et afsluttede møde.

Formålet med forebyggelsespakken er at hjælpe de medarbejdere, som gerne vil holde op med at ryge, med at gennemføre det i praksis og at holde fast i det, når forløbet er slut.

Pakken er målrettet arbejdspladser med under 25 medarbejdere.

Bemærk:
  • Yderligere information om denne pakke findes i kort beskrivelse, som kan downloades i infoboksen til højre.
  • Når pakken skal gennemføres, skal du følge en drejebog, som kan downloades i infoboksen til højre.

 

Infoboks

Opdateret:
21 JULI 2016
Redigeret af:
Tue Sander Hansen
Kontakt:
7221 7400