Seniorpakken har givet god dialog på arbejdspladserne

smiley.jpg

billede: colourbox

Der har været udbudt seniorpakker til virksomhederne i to et halvt år, og evalueringen er offentliggjort den 22. december 2015.

Søgningen til seniorpakken har været begrænset i forhold til de oprindelige forventninger, men efterspørgslen har dog været stigende år efter år. Efter evalueringens deadline har der været et stort antal ansøgninger op til ordningens afslutning.

Seniorpakkerne har generelt haft en positiv effekt i de virksomheder, hvor de har været brugt. Således vurderer 55 pct. af lederne og 58 pct. af seniormedarbejderne, at forløbet i høj grad har medvirket til at skabe en god dialog. Fra interviews med udvalgte arbejdspladser fremgår det ligeledes, at forløbene har hjulpet til at få italesat et ellers tabubelagt emne og få anledning til åben dialog.

En større andel af seniormedarbejderne er desuden blevet afklaret omkring deres tilbagetrækningsalder efter seniorpakkeforløbet - dog er der ikke sket den store ændring i den forventede tilbagetrækningsalder fra før til efter forløbet.

For lederne har seniorpakkeforløbet i høj grad medvirket til at skabe overblik over alders- og kompetencesammensætningen på arbejdspladsen, og forløbet har ifølge de interviewede ledere på udvalgte arbejdspladser været startskuddet til et øget fokus på fastholdelse af seniormedarbejdere.

Erfaringerne fra seniorpakkerne kan fremover bruges af virksomhederne til at arbejde med fastholdelse af seniorer på arbejdspladsen. Drejebogen for seniorpakken ligger på fondens hjemmeside og kan frit benyttes til at gennemføre forløbet.

Læs mere om evaluering af seniorpakke >>

Hent drejebogen for seniorpakken >>

NYHEDER OM FONDEN

Næste nyheder »

Infoboks

Opdateret:
22 DEC. 2015
Redigeret af:
Shoji Igi
Kontakt:
7221 7400