Vælg en side

Har du fået nok af smøgerne og ønsker at kvitte dem for altid, så er der rigtig mange gode råd og muligheder for at få hjælp og støtte gennem den første tid, hvor det kan være rigtig svært. Rygestop hypnose er en af dem.

Du kommer ikke igennem et rygestop uden at opleve abstinenser og både fysisk og psykisk trang til  at give op og snuppe en smøg. Men ved at bruge hypnose som en kick-starter kan du gøre det lettere for dig selv at stoppe med at ryge.

Hvad gør hypnose?

Der er rigtig mange forskellige forudindtagede meninger om hypnose. De fleste af os kender mest til det gennem film eller Tv-shows, hvor en hypnotisør får personer til at gøre eller sige ting efter at have svinget et lommeur foran deres øjne eller ved at stirre intenst på dem.

Det kan være alt fra at klukke som en høne til at begå forbrydelser som røveri eller mord. Med andre ord er ideerne om hypnose mange – det har dog ikke hold i sandheden.

I dag betragtes hypnose som en seriøs form for behandling, der kan gå ind og bryde uhensigtsmæssige handlings- og tankemønstre og hjælpe til adfærdsændringer som rygestop eller brud med fobier.

Ofte forsøger hypnotisøren at fokusere på at skabe en adfærd, der kan træde i stedet for den vane, der skal brydes.

Alternativer frem for negationer

Når du skal bruge hypnose som et værktøj i forbindelse med rygestop, så er det et spørgsmål om at finde sund og positiv adfærd, der kan træde i stedet for rygningen og rygetrangen.

Som udgangspunkt kan dit mål godt være ’Jeg ønsker ikke at ryge længere’, men med en negation er der ikke noget mål at arbejde hen imod. Derfor er det vigtigt at formulere det på en anden måde, der giver det underbevidste et alternativ frem for at lukke en dør.

Det godt mål kan i stedet være ’Jeg ønsker at være sund’. På den måde kan kroppen finde de positive redskaber, der skal til for at blive sund frem, når kroppen begynder at mangle nikotin eller rygetrangen melder sig. Det kan være noget så simpelt som at spise et stykke frugt eller gå en tur, men det kan også være træning.

Find den rigtige vej

Forestil dig, at du står i Paris med et kort. Du vil gerne finde Eiffeltårnet, men du ved ikke, hvilken vej du skal gå. Du stopper en tilfældig forbipasserende og spørger hende, hvor du skal gå hen. Hun peger på dit kort og siger: ’Du skal ikke gå den vej, for der er vejarbejde, og du skal heller ikke gå den vej, for så kommer du til Les Halles’, og så går hun videre.

Det er ikke rigtig en hjælp, og derfor er du i princippet ikke kommet særlig meget tættere på Eiffeltårnet. Hvis hun i stedet havde sagt: ’Selvfølgelig. Du skal gå den vej og til højre, så er du der’, så kunne du komme afsted og finde dit mål hurtigt og let.

På samme måde virker hypnosen. Den skal ikke fortælle dig, hvad du IKKE skal gøre, men hjælpe din underbevidsthed med at finde et alternativ, der er sundere og bedre for dig, og som kan træde i stedet for din rygning.

Virker hypnose?

Alle tegn peger i retningen af, at hypnose virker som en del af et terapiforløb. Men det er svært at sige, om hypnose virker for alle.

En bedre formulering er, at hypnose er et redskab, der bruges til at gøre hjernen modtagelig overfor de ændringer, du og terapeuten ønsker at foretage i din hjerne. Når du kommer under hypnose, kommer du i en trancelignende tilstand, der gør det muligt for terapeuten at komme i kontakt med din underbevidsthed og hjælpe dig med at ændre de vaner, du vil af med.

Hypnose i sig selv er altså ikke det, der virker, men i stedet et værktøj på vejen til at blive røgfri.

Rygestop med hypnose

Vil du gerne stoppe med at ryge og har du måske allerede prøvet en række forskellige metoder for at komme af med trangen, så kan hypnose måske være en løsning for dig.

Der findes rigtig mange kurser, både personlige, online og som gruppekurser, hvor du kan få værktøjer og redskaber til at få styr på dine rygetrang og komme ud på den anden side røgfri.

Men, det er ikke alle, der kan gøre det på den måde alene, og derfor kan hypnose være en måde at starte dít rygestop.

Martin Jensen

15 års erfaringer med arbejdsskader, og skader generelt. Det er den slags erfaring man ikke kan se uden om. Der findes ikke det kursus, som jeg ikke har været på for at blive stærk i mit felt.
Martin Jensen