Vælg en side

Husker du at skifte til vinterdæk i god tid, kan det være med til at øge trafiksikkerheden for dig og dine medtrafikanter ved at forebygge ulykker i vinterhalvåret.

I denne artikel kan du blive klogere på reglerne omkring vinterdæk og på, hvad vinterdæk kan, som sommerdæk ikke kan. Desuden kan du lære mere om hvilke overvejelser du bør gøre dig i forbindelse med skiftning fra sommerdæk til vinterdæk.

Ingen lovgivning om vinterdæk, men følg anbefalingerne

Der findes i Danmark ingen konkret lovgivning om, hvorvidt du skal køre med sommer- eller vinterdæk. Det er derfor op til dig selv som bilejer, hvilke dæk du vil køre med året rundt. De eneste krav du skal opfylde er, at alle bilens dæk skal være af samme type samt at dybden på dækkenes mønster mindst skal være 1,6 mm.

Alligevel anbefales det dog af mange forskellige førende instanser indenfor området, at man sørger for at få sat vinterdæk på bilen, når temperaturen falder — og vil du være på den sikre side, bør du følge disse anbefalinger.

Helt specifikt drejer det sig om vejrforhold, hvor temperaturen rammer de 7 grader, hvilket ofte er aktuelt mellem oktober og april. Her er det ifølge anbefalingerne tid til at overveje mulighederne for vinterdæk.

Vinterdæk giver bedre køreegenskaber og større kontrol om vinteren

Hvor sommerdæk især er gode til brug ved varme temperaturer, kan vinterdæk det modsatte. De sørger nemlig for optimal sikkerhed under kolde temperaturer.

Med de helt rigtige vinterdæk til din bil vil du derfor kunne færdes sikkert på de danske veje under hele vintersæsonen, og du vil opleve at have større kontrol over din bil, når vejene er sne- eller isglatte.

Gummiet er specialudviklet til vinterforhold

Udover den øgede trafiksikkerhed er vinterdæk også specialdesignede til at kunne klare de saltede veje uden hurtig dækslitage. Desuden kan dækkene klare de lave temperaturer samtidigt med, at gummiet holder sig blødt.

Endnu en fordel ved det specielle mønster, der ses på vinterdæk er, at de mindsker risikoen for dækslip, hvor dækket mister kontakt med asfalten på grund af overskydende vand, ved at hjælpe vandet væk fra dækket.

Hvilke vinterdæk skal jeg så vælge?

Det er naturligvis vigtigt, at du vælger de helt rigtige vinterdæk til din bil. Der findes modeller, der kan leve op til forskellige krav som eksempelvis støjsvaghed eller en billig pris. Som hovedregel er det dog en god idé at gå efter modeller af anerkendte mærker. Herudover bør du gå efter vinterdæk med en mønsterdybde på mindst 3 mm.

Derudover bør du kende til data om din bils hjul, herunder deres krydsmål. Det er vigtigt at de vinterdæk, du vælger, passer til din bil. Til større biler, der skal kunne klare mere udfordrende terræner, er det lovligt at køre med pigdæk fra 1. november til 15. april.

Vil du vide mere om vinterdæk eller om din biltype, kan du se mere på videnombil.dk. Her kan du læse om ting som hjuldata på mange forskellige modeller og mærker.