Når vi taler om at passe på vores hjem, er der ofte rum, som bliver glemt. Gangarealer og bryggers er ikke rum, vi giver mange tanker – men det bør du. Dit bryggers er ofte særligt udsat af flere grunde:

  • Ofte flere ydervægge
  • Ofte små rum
  • Ofte mange skabe med bagbeklædning

Disse tre punkter er alle med til at give fugt de perfekte omgivelser til at udvikle sig og give gode vækstforhold for skimmelsvamp.

Der er selvfølgelig noget du kan gøre for at passe ekstra godt på de ellers glemte rum i dit hjem. Vi har samlet et par gode tips til at undgå fugt og dermed angreb fra skimmelsvamp.

  1. Husk vandlåsen

Der er flere grunde til jævnligt at tjekke vandlåsen. Det handler både om at undgå dårlig lugt og at undgå fugtskader. Du skal sikre dig, at der altid står vand i vandlåsen. Ellers vil du opleve en kraftig og grim lugt af kloak, hvis vandlåsen får lov til at udtørre.

  1. Jævn temperatur

Næste tip handler om rummets temperatur. Først og fremmest er det vigtigt at holde en jævn temperatur uden for mange udsving – og gerne nogenlunde samme temperatur som i resten af dit hjem. Det er nemlig i overgangen mellem forskellige temperaturer, at risikoen for kondens og dermed skader fra fugt og skimmel opstår.

  1. Tør dit vasketøj udenfor

Her kommer et af de vigtigste gode råd, når det kommer til at undgå fugt og skimmelsvamp. Det er nemt og fristende bare at hænge vasketøjet op i bryggerset, når det kommer ud af vaskemaskinen. Men! Vasketøj indeholder ofte op til hele 2-3 liter vand, når det er nyvasket. Det er den fugt, du nu samler i dit bryggers. Derfor skal dit vasketøj udenfor. Har du ikke mulighed for at tørre dit nyvaskede tøj udenfor, skal du som minimum sikre rigtig god udluftning fra ventilator eller åbne vinduer imens.

  1. Masser af frisk luft

Det er ikke kun vigtigt at få luftet ud i bryggerset, når du tørrer dit vasketøj. Du skal altid huske god udluftning i hele dit hjem. Lav gennemtræk to gange om dagen i fem til to minutter. På den måde fjerner du potentiel fugtig luft. Særligt i bryggerset er der mange steder, hvor den fugtige luft kan sætte sig i vægge og lofter eller bag skabenes bagbeklædning.

  1. Husk kogevask

Du har med stor sandsynlighed hørt om det her tip før. En kogevask om måneden er med til at holde din vaskemaskine fri for bakterier. Det virker også i forhold til skimmelsvamp. Kør en 90 graders vask med helt almindeligt vaskemiddel. I dit vaskemiddel findes også bakteriedræbende og fedtopløsende stoffer. Det er sammen med den høje temperatur også med til at fjerne de gode vækstforhold for skimmelsvamp. I dag vasker vi ofte tøj på langt lavere grader. Det er nok til at holde tøjet rent, men ikke til at fjerne bakterier fra vaskemaskinens fugtige og varme rum.

I de fleste tilfælde handler det om at forebygge for at passe på dit indeklima. Er du alligevel uheldig og få skimmelsvamp. Så er den klare anbefaling herfra at kontakte et professionelt firma med eksperter i at fjerne skimmelsvamp. Fugt og skimmel kan have store konsekvenser, hvis du og din familie lever i det længe.

Husk, at et tidligt modangreb er det mest effektive i kampen mod skimmelsvamp.